En musikalsk rundrejse med Osvald Helmuth
 
Du vil komme med på en musikalsk rundrejse i Osvald Helmuths enorme univers, hvor jeg fortolker en stribe af hans viser. Et udvalg af morsomme og seriøse, kendte og sjældne perler. Desuden vil jeg fortælle om denne store kunstners turbulente liv - som ikke altid var en dans på roser. Undervejs bliver du indbudt til fællessang ledsaget af toner fra klaveret. 
 
Osvald var en kontroversiel person. Sønnen Frits sagde om Osvald: "Far var en koleriker med et ejegodt gemyt". Og Søster (hende konen, kællingen, madammen) sagde om ham: "Osvald var et meget mærkeligt menneske. Han havde det bedst når han stod på scenen"
 
Visesangeren Osvald 
Osvald var meget bred inden for sit 50 år lange kunstneriske virke. Han var kendt indenfor teater, musicals, film og utallige revyer. For mig var Osvald Helmuth først og fremmest visesanger. Få kunne som Osvald den ædle kunst at give en vise sjæl og nerve. Osvald Helmuth nærede altid stor sympati for de pudsige og rørende typer han skildrede. De fleste var morsomme viser, andre dybt seriøse og ofte fyldt med vemod og smerte. 
 
Det menneskelige 
Osvald holdt især af at lave et portræt af den lille mand henne om hjørnet, nede i kælderen eller om ham nede ved havnen med alle drømmene og udlængslen... De har alle det til fælles, at de holder den dag i dag - måske fordi de rammer noget alment og menneskeligt i os. 
 
Her er de Osvald Helmuth-viser som jeg for tiden har på repertoiret:
 
  1. Den mellemste køje
  2. Dit hjerte er i fare Andresen
  3. Jeg har aldrig kysset andre end Marie
  4. Ved havnen
  5. Der er meget langt til Rungsted
  6. Brudens far
  7. Henne om hjørnet hjørnet
  8. Kom hjem kom hjem
  9. Fidderullalej
  10. Kemiker / komiker
  11. Så ka' De vel tænke Dem til resten
  12. Kongens rejse til Riveráen
  13. Jeg gemmer mine tyve tønder land
  14. Jeg er for gammel
  15. Den sidste bon
  16. Du er solen i mit hjerte
  17. Sagt op
  18. 100 mand og 1 bajer
  19. Frøken Vipstjært i nævningetinget
  20. Faders vilje
  21. Betragtninger
  22. Høflig og dannet og kultiveret
  23. En af mine egne
  24. Molak Molak
  25. Brev til Bulganin
  26. Kys mig go'nat

 

Sagt op
Brudens far